Drain Body Gua Sha

Drain Body Gua Sha

TAK FORDI, AT DU HAR VALGT VORES DRAIN BODY GUA SHA 

Drain er den perfekte Body Gua Sha til lymfedrænage for at fjerne affaldsstoffer og væskeophobninger i kroppen. Vi anbefaler man bruger denne Gua Sha efter vores “Shape body Gua Sha”. Eller hvis du blot har cellulite type 1 eller vil bedre spændinger, smerter eller væskeophobning.

Drain Body Gua Sha ligger godt i hånden, således at du let kan bruge den på selv besværlige områder som baglår og bagdel. Sodalitstenen har en behagelig tyngde, sådan at du ikke behøver at ligge nær så meget pres i din massage, da stenen gør det hårde arbejde for dig.

FORDELE VED DRAIN BODY GUA SHA:

• Forbedrer blodcirkulation
• Reducerer cellulite
• Opstramning af slap hud
• Giver fornyet glød i huden
• Fjerner stagneret lymfe og giftstoffer
• Styrker kroppens flow (Qi)
• Mindsker smerter, spændinger og ophobninger.

Hvad er en Gua Sha?

Gua Sha [udtales ”gwa sja”] er et traditionelt, kinesisk healingsredskab, der er blevet brugt i flere tusinde år i Kina. Gua betyder ”at skrabe”, og Sha betyder ”røde pletter/rødmen”. Det betyder at man skraber på huden - med en sten - for at fjerne stagneret energi, “affaldsstoffer”, ophobet lymfevæske, spændinger og smerter. Det er en effektiv behandling, som giver øjeblikkelig effekt.

Til skrabningen bruges specielle Gua Sha Sten. Vores Gua Sha redskaber er udelukkende skabt af ægte krystaller. Du kan læse om de forskellige krystallers virkning her

Massér din krop smuk 

Princippet bag krops Gua Sha teknikken er, at du gentagne gange skraber på et oliesmurt hudområde med et Gua Sha redskab. Med Drain skraber du i lymfebanens retning, dvs. altid mod hjertet. Dermed påvirker på du kroppens blodcirkulation, lymfesystem og immunforsvar.

Vi anbefaler 20-60 gentagne skrab i rask tempo med medium tryk samme sted inden du bevæger dig videre til næste. Det er de gentagne skrab, der skaber den udrensende og drænerende "vakuum" effekt.

Med Drain Body Gua Sha massagen:

  • Frigøres spændinger og stagneret energi
  • Blodstrømningen øges og huden næres og renses indefra.

VEDLIGEHOLDELSE

Det er vigtigt at du renser din Gua Sha. Vask den i mild sæbe og varmt vand. Brug eventuel en fugtig klud til at vaske med. Husk at tørre din Gua Sha godt. Vi anbefaler at du renser den hver gang at du har anvendt den. 

Da krystaller bærer en energi, er det vigtigt, de bliver renset optimalt, hvis du vil have de bedste egenskaber ud af dem.

Læg din krystal gua sha til rensning i et saltbad lavet af 3 dl vand og 1 spsk havsalt i 1-24 timer. Efterfølgende skyller du salten af med koldt vand, inden du bruger den.

ZERO WASTE

Passer du godt på din Gua Sha, kan den holde hele livet. Dét er bæredygtig skønhed for os. Taber du din Gua Sha fra Calmlish, så send den retur til os og modtag en rabatkode på 200 kr. Læs mere her

Vejledning

Vi anbefaler du laver gua sha’en på varm hud. Fx i sauna eller efter 5 mins englehop eller anden træning. Jo varmere huden er jo mere i dybden kan du komme i bindevævslagene. En anden mulighed kan være at gøre det efter karbad eller i bruseren mens huden stadig er varm og fugtig. Pas dog på med ikke at tabe gua sha’en på badeværelset og brug evt conditioner fremfor olie, hvis du vælger at lave gua sha i bruseren. Så undgår du olieglatte fliser.

Du kan også lave gua sha’en i sofaen eller sengen hvor du kan ligge ned. Så er det lettere at arbejde på ben og balder og maven. Der er ingen regler, vælg det der føles mest lækkert og let for dig.

Teknikker

 

1) Den glatte side
Side 1 bruges til klassisk gua sha skrabeteknik og lymfedrænage.

2) Bølger
Side 2 er til afspænding af dybe spændinger i muskler og bindevæv. Start forsigtigt ud med denne teknik for at undgå for mange blå mærker. 

3) Enden
Side 4 bruges til at ”grave” i bindevævet. Skrab med små
bevægelser og fast tryk, der hvor det gør ondt og spænder. 

 





Sådan laver du en Body Gua Sha Massage

1) Spray olie på det område, som du ønsker at arbejde på. Brug Drain Body Gua Sha'en til at smøre olien ud på huden.

2) Start med at bruge side 1. Skrab med et mediumfast tryk nedefra og op i lymfens retning (mod hjertet) i et rask tempo. Du arbejder altid i samme retning som lymfen, derfor er det vigtigt, du ikke skraber frem og tilbage men laver ét langt skrab. Du skal lave 20-60 skrab det samme sted, inden du bevæger dig videre til næste. 

De gentagne skrab skaber et vakuum under huden, som trækker affaldsstoffer op til overfladen fra bindevævet, så de kan blive udskilt via lymfen. Det skal være et mediumfast tryk, men det må ikke nødvendigvis gøre ondt. De steder hvor der er spændinger og stagnering, vil det dog gøre lidt ondt.

3) De steder med ophobninger og cellulite kan du bruge side 2, bølgeenden, ved at skrabe op og ned i et rask tempo og medium tryk. Denne teknik løsner op i fascierne og virker udglattende.

4) Har du meget spændte områder, hvor det nærmest ser ud som om der er linjer eller en elastik omkring området, kan du bruge side 3, enden, til at "grave" blidt op og ned over linjen indtil du mærke det afspænder blidt. Det kræver en del behandlinger at reducere disse linjer, men start blidt ud, da denne teknik laver blå mærker. Husk det aldrig må gøre ondt, men det vil altså være lidt ømt her.

 AFSLUTNING

For at undgå eller mindske blå mærker, så kan du smøre området ind i olie eller bruge en creme baseret på urten arnica. Den kan du få i de fleste helsekostbutikker, eller i vores webshop; www.calmlish.dk. Arnika kan få de blå mærker til at forsvinde markant hurtigere end normalt..

Hvis der er affaldsstoffer/spændinger/stagnering, bliver huden rødspættet - måske endda blå, grøn, lilla eller sort. Men fortvivl ikke, det er helt normalt og OK, for de blå mærker er et tegn på, at du har arbejdet det rette sted. Men hellere gøre det lidt mindre, lidt blidere, over længere tid - fremfor 1 times dybdegående Body Gua Sha, hvor du er blå i en uge efter.

VARIGHED OG GENTAGELSE

Du kan lave Body Gua Sha dagligt, indtil du er tilfreds med resultatet. De fleste kan se forskel efter få gange behandling, men det tager typisk nogle måneders regelmæssig behandling inden celluliten er markant mindre. Efter et par uger vil du dog opleve færre spændinger samt blødere og glattere hud.

HVORNÅR MÅ MAN IKKE BRUGE GUA SHA?

Gua Sha massage er ikke ideel, hvis du har følgende:

  • Gravid
  • Solskoldet hud
  • Svamp
  • Betændt hud
  • Sår
  • Skadet hud
  • Hudkræft
  • Sygdom
  • Hævede lymfekirtler
  • Feber

 Videoer

Introduktion

Cellulite og massage af ben og lår

HVAD ER CALMLISH?

Calmlish er et ærligt og holistisk livsstilbrand.

Calmlish er sammensat af ordene “calm” + “stylish”. 
Vores ønske bag Calmlish er, at skabe et nyt ideal hvor ro er moderne og stilfuldt - og hvor vores succeskriterie i verden er at trives fremfor at drives.

For os betyder Calmlish en livsstil med sanselig tilstedeværelse og forførende ro.

Det betyder at fællesnævneren for alle vores produkter er ro. 
Alle vores beauty tools og livsstilsprodukter er designet til at skabe en tilstand af ro i sindet, ro i kroppen og ro i huden.
 

VI DRØMMER OM EN VERDEN HVOR RO ER DET NYE SORT”

Læs mere om personerne bag Calmlish her