Levering fra 19 DKK • 100% Naturlig SKØNHED & ZERO waste

Er du vores nye kollega?

Calmlish Copenhagen ApS søger en ny kollega til at hjælpe med at pakke og sende ordrer ud til vores skønne kunder samt forhandlere. 
Vi søger en person som har fuld fokus på detaljen og vil give vores kunder samt forhandlere den absolut bedste oplevelse når de handler hos os. 

Stillingen er på 20 timer ugentlig med fleksibilitet inden for dagtimerne. Vi er et lille firma i vækst og har store ambitioner. Arbejdsopgaverne er derfor mangesidet og der er rig mulighed for at vokse i opgaven og antal timer. Alt arbejde vil foregå i vores showroom i Dragør. Du vil indgå i et lille intimt team med et meget personligt miljø, hvor vi sætter stor pris på høj professionalisme kombineret med lidt hverdagshygge.

Arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for at pakke og sende ordrer til kunder og forhandlere
  • Ansvarlig for lager og bestilling af varer 
  • Lave pluklager
  • Lettere oprydning og vedligeholdelse af lager, showroom og kontor.
  • Kvalitetssikring af produkter 
  • Optælling af varelager
  • Generel kundeservice 

Om dig

  • Du har masser af livserfaring og vant til at tage ansvar. 
  • Du er meget detaljeorienteret og gerne lidt perfektionistisk
  • Elsker at have mange bolde i luften og har et skarpt overblik. 
  • Har en struktureret tilgang til opgaverne og kan arbejde selvstændigt. 
  • Gerne erfaring med optimering og implementering af arbejdsprocesser. 
  • Du skal kunne tale og skrive flydende dansk samt engelsk
  • Du har erfaring fra lignende arbejde med webshops, men er ikke et krav. 
  • Calmlish er lig kvalitet, men vi går enormt meget op i bæredygtighed og zero waste. Det er derfor et stort plus hvis du ligeledes har en interesse og viden omkring bæredygtighed og kan hjælpe os til at blive endnu bedre.

Ansøgning

Send os en mail på care@calmlish.com med “jobansøgning” i emnefelt og vedhæft venligst ansøgning og CV. 

Ansøgningsfristen er mandag d. 22. februar. Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen så snart den rette kandidat er fundet. Så tøv ikke med at send en ansøgning afsted til os. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os pr. mail på care@calmlish.com eller på telefon 23 808 202 mellem kl. 10-12 i hverdagene. 
Alle ansøgninger behandles fortroligt. 

Om Calmlish

Calmlish er et skønhed- og livsstilsbrand.

Calmlish er sammensat af ordene “calm” + “stylish”. 

Vores ønske bag Calmlish er, at skabe et nyt ideal hvor ro er moderne og stilfuldt - og hvor vores succeskriterie i verden er at trives fremfor at drives. For os betyder Calmlish en livsstil med sanselig tilstedeværelse og forførende ro. Det betyder at fællesnævneren for alle vores produkter er ro.  Alle vores beauty tools, hudpleje- og livsstilsprodukter er designet til at skabe en tilstand af ro i sindet, ro i kroppen og ro i huden. 

Vores showroom er beliggende i Dragør med en skøn udsigt ud over markerne.  

Calmlish's produkter forhandles hos ca. 50 forhandlere i 8 lande ud over Danmark. Af forhandlere i Danmark kan nævnes Magasin, Matas, Sephora, Nicehair, Marienlyst Hotel & Spa, Great Northern Spa, Tina Lykkegaard, Økofamilien.dk m.m.