Få frisk fast hud, mindre porer, bumser eller væskeophobninger med gua sha lymfedrænage

Et af vores bedste tips til din hudpleje rutine er lymfedrænage fordi det giver dig rene porer, ingen bumser, ingen væskeophobninger samt en fast og frisk hud i ansigtet, Det er ret nemt at udføre, når du først har prøvet det et par gange. Hvis du kun har lidt tid hver dag til at lave gua sha massage, så er det faktisk det vigtigste du kan bruge 5 minutter på. 

Inden du går i gang med selve drænagen, er det vigtigt at forstå hvad lymfesystemet er for en ting, hvorfor du skal arbejde med det i din gua sha massage, og selvfølgelig hvordan man dræner det med en gua sha.

HVAD ER LYMFESYSTEMET?

Lymfe kommer af det latinske “lympha, og betyder “klart vand”. Og det giver meget god mening, da lymfevæsken netop er en klar væske, der bl.a. indeholder affaldsstoffer fra cellerne i kroppens væv. Den kan også indeholde fremmede organismer eller partikler som bakterier, virus osv. 

Lymfesystemet står for den daglige indre dybderens i hele kroppen ved at transporterer næringsstoffer via lymfevæsken ud til alle kroppens celler og væv, og tage overskudsvæsken og affaldsstoffer fra huden med retur til lymfeknuderne som vi har ca. 900 stk. af kroppen. 

Når lymfevæsken når til lymfeknuderne, bliver den renset, det er derfor oplagt at kalde lymfeknuderne for vores rensningsanlæg. Er lymfesystemet skadet eller dens funktion nedsat, samles væsken i huden. Der kan derfor opstå et lymfødem, som fører til hævelser, smerter og øget risiko for infektioner
 

HVORFOR DRÆNER MAN LYMFERNE?

Huden er det sidste organ i kroppen, som modtager næring og væske fra alle systemerne inde i kroppen. Og nogle gange vil dette resultere i, at der opstår væskeansamlinger især omkring øjnene, urenheder i huden, bakterier og rødme. Derfor udgør lymfedrænage en meget vigtig del af vores Gua Sha behandlinger. For at hjælpe lymfesystemet med at rydde eventuelle væske blokeringer i huden og dræne lymferne kan vi med vores gua sha sørge for at lymfevæsken kan flyde frit og finde den rigtige vej til lymferne, og således holde huden i ansigtet frisk.
 

HVORDAN DRÆNER MAN LYMFERNE I ANSIGTET?

Ud af de 900 lymfeknuder i kroppen befinder de 200 i nakken. Derfor er det vigtigt at starte vores gua sha ansigtsbehandling i nakke og på skuldrene, inden vi bevæger os videre op til ansigtet. 
 
Når vi laver en lymfedrænage, arbejder vi altid langs lymfebanerne og i lymfesystemets retning (se tegningen nedenfor) Det er altid med et fjerlet strøg og aldrig et tryk, da lymfebaner er små og ligger lige under huden. Trykker vi for hårdt på lymfebanerne bremser vi lymfeflowet fremfor at aktivere det. Lidt ligesom hvis du trykker midt på haveslangen imens du vander - vandet stopper og der opstår en slags overtryk. 

 

HVILKEN GUA SHA BRUGES til lymfedrænage?

Vores foretrukne beauty tool til lymfedrænage er den glatte side på vores gua sha’er og glow roller. Men vi vil især anbefale vores Glow Roller og Sculpt Gua Sha®
 
Sculpt har den særlige lymfedrænage kant,  (Kant 4 på billedet nedenfor), som laver et lille vakuum, når den blidt trækkes over huden. Dette vakuum trækker forsigtigt overskydende lymfevæske væk fra huden. Husk at bruge et ultra blidt tryk, lidt ligesom en fjer, der rører huden.

 
Når du bruger kant 4 på Sculpt eller den glatte ende af Glow-rullen skal du altid sørge for at holde kontakt med huden og bevæge dig i et langsomt, mindful tempo. Det hjælper at forestille sig, at du trækker en lillebitte vandballon ind under huden, som du ikke vil slippe. Tippet er at lægge gua sha'en helt fladt på huden og kun bruge gua sha'ens vægt til massagen, således at du ikke lægger ekstra tryk på massagestrøgene

Vores første video nedenfor med Sculpt Gua Sha giver dig en god guide til gua sha massage målrettet tilstoppet hud. Og vores anden video er med vores Glow Roller. Er du alligevel lidt i tvivl om teknikken til korrekt lymfedrænage, så spørg os på instagram eller send en mail, så hjælper vi gerne :)

← Ældre Nyere →