Den korrekte gua sha vinkel for fuld effekt

Der findes mange gua sha teknikker derude og nogengange kan det være svært at vide hvilken er den bedste til hvad. Vi har lavet en video, der gør det lettere for dig at huske hvad de forskellige teknikker gør og kan.

Vi kan lave gua sha massage i 3 niveauer

  1. Musklerne
  2. Bindevævet
  3. Lymfebanerne
  1. Når du vil afspænde ansigtsmusklerne bruger du den kantede side af gua sha'en og bruger et medium til fast til tryk. Så arbejder du dybt i musklen. Her er teknikken typisk små op og ned af gående bevælgelser eller frem og tilbage bevægelser.

  2. Når du vil arbejde med lifting, så arbejder du med bindevævet som befinder sig lige mellem hudoverfladen og musklerne. Dvs. du bruger et medium tryk og gua sha'en er vinklet så flad som muligt, da jo mere hudkontakt gua sha'en har med huden jo bedre virker det. Lifting bevægelser er altid opad, da du vil modarbejde tyngdekræften.

  3. Når du laver lymfedrænagen, så er trykket blidt som en fjer, da lymfebanerne ligger lige under huden. Trykker du for hårdt blokkerer du lymfeflowet. Gua sha'en ligger helt flad på huden, så den har fuld hudkontakt hele vejen igennem lymfedrænagen.
    Du laver altid lymfedrænagen fra midten af ansigtet ud mod øret, hvor de større lymfeknuder sidder, og slutter til sidst af med køre fra toppen af øret hele vejen ned langs halsen.

 

← Ældre Nyere →