Gua sha massage teknikken alene kan - uden tvivl - reducere en stor del af celluliten, men hvis du ikke ændrer omstændighederne, der er skyld i cellulite, så er du nødt til at lave teknikkerne regelmæssigt for at holde det væk.
Cellulite er et bindevævsproblem, også kaldet fascia, og fasciavævet består af celler, ligesom resten af din krop. Og ligesom alle andre væv i kroppen, så afhænger fascia-cellernes sundhed og funktionalitet basalt set af, hvor sunde de er.
Når fascia er sundt og velfungerende er det:
- Blødt
- Smidigt
- Hydreret
- Og understøtter funktionaliteten af det væv det omgiver og penetrerer.
Når fascia er usundt bliver det:
- Usmidigt
- Klæber sammen og
- Strammer sammen om det væv, som det omgiver og penetrerer.
Usundt fascia kan i høj grad give en masse problemer i kroppen blandt andet cellulite. Fascia kan sagtens være sundt nogle steder i kroppen og usundt og for stramt andre steder. Det er bl.a. derfor du ofte vil have en kombination af de forskellige cellulitetyper på forskellige steder af kroppen.
Fasciavævet kan dannes adhæsion (altså, sammenklæbninger), hvor fascia klæber sammen som tape. Det usunde og omklamrende fasciavæv kan således begrænse blodtilstrømning og nerveaktivitet til musklerne, som gør det svært at opbygge muskelmasse.
Det kalder man ofte "knudret bindevæv", og det medfører restriktion af vævet. Man kan nogle gange ligefrem se det på huden, som om vævet trækkes ind - det vi kalder cellulite.
I løbet af to dage passerer cirka 15 liter væske gennem kroppens bindevæv. Så hvis dit bindevæv ikke fungerer, som det skal, ophobes der væske i vævet, der kan ses som buler og lokal væskeophobning.
Hvad forårsager cellulite?
Inaktivitet, strukturelle udfordringer (skæv ryg fx), dehydrering, traume/skader og stresshormoner påvirker dit bindevæv.
Ved længere tids aktivering af vores stressrespons (altså mere eller mindre kronisk stress) påvirkes fascia, så det bliver mere stift og umedgørligt.
Bindevævet har receptorer for stresshormoner og reagerer hurtigt og negativt på stress. Når kroppen gennemstrømmes af stresshormoner, trækker bindevævet sig sammen – det er nemlig underlagt det autonome nervesystem, som vi ikke selv bevidst styrer.
Sådan får du de bedste resultater
- Sørg for at få så meget afslapning ind i din hverdag som muligt så du ikke konstant gennemstrømmer dit bindevæv med stresshormon.
- Sørg for at give bindevævet de rette byggesten som nok væske, sund kost med masser af økogrønt, proteiner (som fx. kollagentilskud), c-vitamin tilskud som er en forudsætning for sundt bindevæv og kiselsyre som hjælper med at hydrere bindevævet.
- Kombinationen af hybenpulver, fx. Lito C fra Langeland, og c-vitamin tilskud fungerer godt.
- Vores favoritkilde til kiselsyre er spisekisel fra Naturdrogeriet.
- Gør gua sha massage til et dagligt ritual ligesom tandbørstning. Jo mere du laver gua sha massagen jo bedre virker.
- Hav tålmodighed, det tager ca et år at danne nyt bindevæv (men bare rolig, resultaterne ses løbende).
Tip: Du får meget hurtigere resultater, hvis du laver gua sha massage på opvarmet hud.
Den bedste metode er at lave gua sha massage i en sauna. Du kan også lave det efter et karbad/brusebad med epsomsalt. En anden måde at varme huden op er via træning (f.eks. 20 hurtige englehop eller andet, der får dig til at svede).
Du kan også bruge et varmetæppe.Varmetæppet kan også holde det ene ben varmt, mens du arbejder på det andet. Husk at ligge et håndklæder under dig, for din gua sha går i stykker, hvis du taber den på et hårdt gulv! Brug evt. conditioner fremfor olie, hvis du vælger at lave gua sha massage i bruseren, så undgår du olieglatte fliser.
Sammen med Caroline Fibæk har vi lavet en onlineforløb "Cellulitekuren", hvor du udover gua sha teknikker modtager trænings- og kosttips mod cellulite i et støttende forum. Læs mere om forløbet her.