Solbeskyttende forårskur til din hud

spirulina forårskur indre solfaktor havtorn gulerødder betakaroten karotenoider 

Maj er lig med forårssol og måske også lidt rødmende hud, hvis vi ikke har husket solfornuften ;)

I denne blog får du Tanjas trofaste solbeskyttende forårskur til huden, der booster din huds indre solfaktor og ydre beskyttelse.

Kuren består af havtornolie, i din hudpleje, en lækker smoothie med gulerødder og havtorn, spirulina og en skøn gurkemejelatte. Prøv kuren i 1-2 måneder for bedste effekt.

Bland havtornolie i din solcreme

1 dråbe havtornolie blandet i din morgenpleje samt solcreme giver et antioxidantforsvar mod solen og giver desuden en virkelig fin glød. Brug også 1 dråbe havtorn om aftenen, gerne blandet med 1 ærtestørrelse  Facebalm 01 for at reparere evt. solskader.

Spirulina

Indeholder en stor mængde betacaroten, som er en vigtig del af vores indre solbeskyttelse. Betacaroten er en kraftig antioxidant som virker beskyttende mod bl.a. solskader. Karotenoiderne i spirulina og andre grønne/røde bær, frugt og grøntsager giver en målrettet effekt på cellefornyelsen, cellevæksten og cellereparationen = hudfornyelsen.
Fordi karotenoiderne er fedtopløselige kan de trænge gennem cellemembranen og ind i hudcellens mitokondrier, hvor de beskytter mod oxidativt stress, skade fra frie radikaler og inflammation samt skader fra solen. Betacaroten omdannes desuden til A-vitamin efter behov, hvilket er særlig relevant for huden, da sol og d-vitamin nedbryder A-vitamin i huden, og A-vitamin bidrager bl.a. til en rynkefri hud. Studier viser desuden at 6g spirulina virker anti-inflammatorisk i kroppen.
Spis ca 1 teskefuld dagligt.

Gulerod-havtorn smoothie

Gulerrøder og havtornebær (fås på frost bl.a. i Irma), er rige på karotenoider - den gruppe af farvepigmenter, som kan trænge igennem cellemembranen og bremse inflammation inde i cellen og beskytte den skrøbelige cellemembran. Det er vigtig viden for dig der gerne vil forebygge tørhed, væskeophobning, for tidlig aldring af huden og rødme. Den anderkendte hudlæge Dr. Perricone har udråbt karotenoider som det nye sort (eller orange!) indenfor hudpleje, netop fordi det så effektivt kan sætte en stopper for hudinflammation eller "inflam-aging" som det også kaldes.

Havtorn indeholder som førnævnt en hudbeskyttende kombination af både karotenoider og fedtsyrer inkl omega 7 som har antibakteriel effekt. Så har du problemer med acne og bumser, så er havtornolie og havtornbær et godt supplement til din skønhedsrutine.

Sådan laver du solfaktor-smoothien:

  • Blend 2-3dl gulerodsjuice med 1 dl frosne havtornbær. Tilsæt 1 tsk god, koldpresset olivenolie eller 1/4 avocado, så du har nok fedtstof til at optage de fedtopløselige karotenoider. 

Gurkemeje latte

Erstat den ene kop kaffe med en gurkemejelatte og din hud og fordøjelse vil takke dig! Det er stoffet curcumin, der er særligt hudglad, og som desuden giver gurkemejen sin solgule farve og superegenskaber. Curcumin er rig på flavonoider, der giver gurkemeje sin antioxidante virkning, og på den måde er med til at beskytte dine celler mod frie radikaler inkl dem fra solen.

I Indisk Ayurveda er gurkemeje favorit hud-urten mod diverse hudproblemer. Gurkemeje hjælper med at mindske rødme og irritation.

En lækker måde at få alle gurkemejens gode egenskaber, er ved at nyde en gurkemeje latte. Den kan laves på mange måder, men her får du vores favorit.

  • 2 tsk gurkemeje latte blanding, vi er vilde med Ida Hjorts Brainblend.
  • 1 spsk kollagenpulver, vi bruger Green Goddess marinekollagen.
  • 1 tsk koldslynget dansk honning
  • 1 kop 80 grader varmt vand
  • 1 tsk kokosolie, Naturmælks kærnede smør eller ghee.
  • Blend det hele i en blender i et minut. PAS PÅ! Hold på låget fast med et viskestykke, da det ellers kan flyve af når du blender varme drikke.

Prøv denne kur i 1-2 måneder for den smukkeste naturlige glød.

← Ældre Nyere →