Spændingsrynker i panden?

FaceGym øvelse 1

  • Start med at flette fingerne og placer dem oven på hovedet.

  • Lav et lille pres med hænderne og ryk dem frem og tilbage 10 gange.

  • Hold håndpositionen og lav du ryk fra side til side 10 gange.

  • Under øvelsen skal du prøve at slappe helt af i panden.

 

FaceGym øvelse 2

  • Placer din tommelfinger i den inderste øjenkrog med håndfladerne pegende opad.

  • Tryk langs kanten ud til den yderste øjenkrog.

  • Fortsæt med din pegefinger og langfinger med tryk på den nedre øjenkant.

  • Husk at løfte fingrene fra huden mellem dine tryk for at beskytte din fine hud omkring øjet.

Disse to øvelser masserer hovedbunden og afslapper panden.

Husk korrekt vejrtrækning - Første step til god succes med FaceGym er dit åndedræt. Dybe vejrtrækninger, giver bedre blodcirkulation, som resultere i mere ilt og næring til ansigtet og hele kroppen. Et opmærksomt åndedræt kan også hjælpe med at fjerne spændinger fra musklerne i både ansigt og krop.
 

DET SKER DER i huden, NÅR DU GÅR DAGLIGT til FACEGYM

Vores FaceGym program arbejder i alle 3 hudlag - underhuden (muskler og fedtlaget), læderhuden (bindevævet og kollagenet) og overhuden (hudcellerne). Ved at arbejde korrekt med alle 3 lag øges blodgennemstrømningen, hvilket sender mere oxygen og næring til hudcellerne (overhuden) og affaldsstoffer væk fra huden via lymfekarrene i læderhuden. Musklerne i underhuden aktiveres, og produktionen af kollagen og elastin i læderhuden stimuleres. Resultatet er en mere ren og levende hud med glød samt mindre spænding og depotdannelse. Huden vil blive bedre til at optage fugt, og huden vil ses og føles mere fast og “plump”.

 

SÅ LANGT TID TAGER DET AT SE RESULTATER

Du vil faktisk se og føle lidt forskel allerede efter første gang, du laver yogaen. Du vil mærke, at dine ansigtsmuskler har fået en god træning (ligesom når du træner kroppen), og du vil se og mærke mindre spænding i ansigtet. Du vil tydeligt se en glød i huden fra den øgede blodgennemstrømning, FaceYoga sessionen har skabt. Det er vigtigt at huske, at vi alle er forskellige, så hvor lang tid, det tager at se mere tydelige forandringer i huden, er forskellig fra person til person. En generel regel er, at du vil begynde at se de langsigtede forbedringer i ansigtet og på halsen efter ca. 2 uger. Efter 2-4 måneder vil du lægge mærke til, at fine linjer og spændinger er blevet reduceret, og din omgangskreds vil sikkert begynde at kommentere din nye sunde glød og vitalitet i ansigtet (husk at tage et før-billede, så du kan følge med i processen). Efter 6-9 måneder vil du opleve, at du både ser og føler dig yngre, mere vital og mere afslappet i din hud og krop.

← Ældre Nyere →