Hudens hormonelle cyklus

glow roller ametyst

Du har måske allerede lagt mærke til at din hud ændrer sig med din hormonelle cyklus?
Dine hormoner påvirker i den grad din hud og efter du har læst denne blog igennem (undskyld længden men det er vigtig hud-info!), vil du vide hvordan. Samt hvad du kan gøre for fx. at undgå de månedlige hud-udbrud.

Din hormonelle cyklus varer mellem 28 og 35 dage, og indeholder fire forskellige faser. Hudens hormonprouktion, og dermed tilstand ændrer sig alt afhængigt af hvilken fase du befinder dig.

 

De fire faser

  • Menstruationsfasen
  • Follikelfasen
  • Ægløsningsfasen
  • Lutealfasen

 

Menstruationsfasen 

Den første blødningsdag er dag 1 i den nye cyklus, og her er hormonerne østradiol og progesteron på deres laveste mens testosteron kan være dominerende - udbrud kan således forværres på dette tidspunkt. Kroppen producerer også et slags hormon, der hedder prostaglandiner, som er ansvarlige for at skabe sammentrækninger i livmoderen, og sænker smertetærsklen, så huden føles mere ømfindtlig og bumser mere smertefulde. Prostaglandiner får desuden blodkarrene til at udvide sig, hvilket kan føre til, at du har nemmere til at rødme.

Grundet den manglende østrogen, og lave sebumprouktion forringes de processer der holder på fugten, og huden kan virke mere tør og sensitiv mens rynker og linjer bliver mere synlige. Samtidig falder kropstemperaturen hvilket gør blodomløbet sløvere og kan føre til, at huden ser mat og glansløs ud.

Kroppen og huden har derfor brug for masser af vitalitet fra friske og fermenterede grøntsager i denne periode.

 

Sådan støtter du din krop og hud i menstruationsfasen:

• Spis 1-2 spsk. probiotiske grøntsager dagligt sammen med dine måltider

• Tag et probiotika tilskud til natten for at undgå inflammation.

• Undgå hvede og mælkeprodukter for at reducere inflammation.

• Drik masser af vand, urtete, grøntsagsjuice og øg indholdet af lecithin og sunde fedtstoffer

• Spis mad rig på klorofyl som er naturens planteblod. De grønne grøntsager indeholder en masse mineraler, som du har ekstra brug for, når du menstruerer. Den stærke brændenælde infusion er netop rig på klorofyl og mineraler, så drik gerne en halv liter dagligt.

• Tag magnesium til natten for at undgå kramper og menstruationssmerter

 

Follikelfasen 

I follikelfasen begynder æggestokkene at producere østrogen, som påvirker huden via den øgede produktion af kollagen og hyaluronsyre, så den føles mere fast og fugtig. Østrogenreceptorer er også fundet i blodkarvægge, som øger udvidelse af blodkarrerne, og der skabes dermed en øget blodgennemstrømning med ilt og næringsstoffer. Østrogen når sit højdepunkt ved ægløsningen, hvor der ligeledes er en stigning i testosteron. Man vil dog sjældent opleve bumser i denne fase hvor huden er aller smukkest og besidder den såkaldte ”ægløsnings-glød”.

 

Sådan støtter du din krop og hud i follikelfasen:

  • Spis 1-2 spsk. probiotiske grøntsager dagligt sammen med dine måltider
  • Tag et probiotika tilskud til natten for at undgå inflammation
  • Undgå hvede og mælkeprodukter i denne fase for at reducere inflammation

     

    Ægløsningsfasen

    I ægløsningsfasen stiger FSH og LG som stimulerer ægløsningen. Østrogen og testosteron stiger støt op til, for til sidst at falde igen ved ægløsningen.

     

    Sådan støtter du din krop og hud i ægløsningsfasen:

    • Drik et stort glas vand med et nip salt og æblecidereddike eller citron som det første om morgenen efterfulgt at en kop stærk brændenælde te for at øge udrensningen
    • Spis 2 spsk. friskkværnet hørfrø dagligt for at hjælpe udskillelsen af brugte østrogener
    • Drik en gurkemeje-latté hver aften med 2 tsk. gurkemeje, 1 tsk. god kakaopulver, 1 tsk. lecithin, 1 tsk. kærnet smør, 1 tsk. kokosolie, 1/2 tsk. kanel, 1/2 tsk. kardemomme, 1 nip sort peber og 1 tsk. honning blendet med 1 kop kogende vand. Gurkemejen hjælper leveren med at udskille overskydende hormon og virker antiinflammatorisk

     

    Lutealfasen 

    Der er flere hudscenarier gennem de sidste 14 dage af cyklussen, alt afhængig af balancen mellem østrogen, progesteron og endda testosteron.

    Efter ægløsning falder østrogenniveauet relativt brat sammen med testosteronet. Fra ca. dag 16/17 begynder det gule legeme at producere store mængder af progesteron og en mindre mængde østrogen, og huden kan her virke mere fedtet.

    Hvis ægget bliver befrugtet, vil der følge en fortsat stigning i hormonerne, hvor ubalancer kan give symptomer af alt fra tør til fedtet hud samt akne, rødme og hyperpigmentering i løbet af de 9 måneder graviditeten varer.

    Hvis ægget ikke bliver befrugtet, vil østrogen og progesteronniveauer nå deres højdepunkt omkring dag 19 – 22 og derefter begynde at aftage, hvorfor testosteron hos nogen igen kan blive let dominerende.

    Fordi der er tre hormoner, der skal være i balance i den sidste uge op til menstruationen, er problemhud i form af fedtet hud, bumser - endda akne og andre inflammatoriske hudreaktioner almindelige. 

     

    Sådan støtter du din krop og hud i lutealfasen:

    • Få gang i svedproduktionen med træning, bade, sauna, damp, lermasker osv.
    • Drik en stærk brændenælde te dagligt
    • Hav fokus på anti-stress og en blodsukkerstabiliserende kost.
    • Lav afstressende ritualer, meditation og gå lange for at sænke stressniveauet og undgå problemhud
    • Spis omega 3 (fra fisk), masser af grøntsager og grønne krydderier
    • Indtag rigeligt med antioxidanter i disse dage, hvis du har et inflammatorisk eller allergisk hudproblem.
    • Erstat din morgenkaffe med en bulletproof matcha latte lavet på 1 stor tsk. højkvalitets matcha (f.eks. Japanske ippodo-tea.jp), 1 tsk. smør, 1 tsk. kokosolie, 1 tsk. lecithin, evt. 2 tsk. kollagenpulver og et par dråber stevia, hvis du foretrækker den sød. Denne blanding vil give dig masser af energi men uden at belaste nervesystemet. Fedtstofferne giver ro og beskytter huden indefra, mens aminosyren L. theanin gør dig rolig og fokuseret.
    • Hav ekstra fokus på at skabe et stabilt blodsukker for at undgå sukkercravings, dvs. masser af fedtstoffer og grøntsager rige på fibre. Grundet det øgede stofskifte vil appetitten være større.
    • Undgå facials og skrappe produkter i denne periode, da din hud er ekstra sensitiv.

     

    Kilde:

    Holistisk hudterapeut skolen / holistiskhud.dk
    Dermatologica.
     1991;182(4):211-3. Rhythm of sebum excretion during the menstrual cycle. Piérard-Franchimont C1Piérard GEKligman AM.

    ← Ældre Nyere →