Reducer nasiolabial furer med ansigtsyoga og glow gua sha massage

glow gua sha rosakvarts calmlish nasiolabial folds næsefoldslinjen

Nasiolabialfurer også kaldet kindfolder, næse-mund furer og næsefoldslinjer

Kært barn har mange navne! Næsefoldslinjen er linjen der løber mellem næsen og kinden ned til mundvigen og med alderen også ned mod hagen (marionetlinjer).
Nasiolabial linjer kan vi ofte rigtig tidligt i vores liv begynde at se en "ophobning" af spændinger ved at der udvikles en fure som bliver dybere med alderen.
Alle mennesker har nasiolabial folder. Selv børn har dem, fordi de kommer af en kombination af fylde i vores kinder og vores mundmuskels evne til at bevæge sig.
Jo mere fylde/tyngde der er i kinderne, jo tydligere bliver næsefoldslinjen med alderen. Derfor er det ekstravigtigt at huske ansigtsyoga øvelser for at opretholde styrken i kinderne hvis vi vil forebygge eller mindske furerne.
Med tiden udvikles der desuden en stagnation i næsefoldslinjen som gør den hårdere/mere tydelig, og den kan vi faktisk gøre noget ved vha. massage.
Gua massage kan gøre kindfolderne blødere i udtrykket og hertil er Glow gua sha'en rigtig god pga. den buede og rillede side.

Sådan reducerer du næsefoldslinjen med ansigtsyoga

Ansigtsyoga øvelsen i videoen her arbejder med både muskelstyrken samt muskelvolumen omkring munden og kindområdet, så ansigtsmusklerne, særligt omkring kinderne, er stærke og smidige nok til at løfte volumen væk fra tyngdekræften, så næsefoldslinjen reduceres.

Cheek press ansigtsøvelse mod næsefoldslinjen

For at øge styrken og volumen i kindområdet bruger vi face yoga øvelsen Cheek Press, som er en af øvelserne fra Nikis Ansigtsyoga program.


Sådan gør du:

  • Form et langt, smalt O med munden.

  • Placer spidserne fra pege- og langefinger på indersiden af kinderne.

  • Hold skuldrene nede, albuerne oppe og knoerne på pege- og langefinger samlet som stillingen bliver som vist i videoen.

  • Placer tommelfingeren ved næsen, der hvor nasolabial linierne udspringer.

  • Pres fingerspidserne ud imod kinderne, og pres kinderne ind mod fingrene med muskelstyrke.

  • Tænk ind og op, dvs. Forestil dig at du smiler når du udfører denne øvelse, så du bevæger kinderne ind og op.

  • Hold denne stilling i 30 sekunder. Slap af og gentag. 


Øvelsestip:

  • Slap godt af i panden og øjenomgivelser
  • Koncentrer dig om at mærke aktiveringen rundt om munden og den nederste del af kinderne.
  • Husk albuerne op, træk vejret dybt og giv helt slip på spændinger på udånding.
  • Det er vigtigt at holde knoerne samlet hele tiden, så du ikke kommer til at hive i læben i stedet, men at du har nogenlunde kontrol over bevægelsen.


Info til de hudnørdede - Sådan virker cheek press ansigtsyoga øvelsen

Cheek press face yoga øvelsen styrker orbicularis oris og buccinator musklen. Buccinator musklen udgør den indre væg i kinderne og når denne mister volumen og vitalitet ser vi indsunkne kinder og rynker langs mundvigene. Cheek press styrker desuden den nedre del af kinderne og opstrammer området omkring munden og ned mod hagen. Denne øvelse afhjælper nasolabial folds, maionette linier og indsunkne kinder. 

Sådan bruger du Glow gua sha til at reducere nasiolabial furerne

Efter denne ansigtsyoga øvelse burde du mærke en tyngde og træthed i musklerne omkring kindfolderne, og er nu klar til at gå ind og arbejde med bindevævet og løse op i nogle af de stagnationer, der ligger i næsefoldslinjen ved at øge cirkulationen og flowet helt ud i huden.
Hertil skal du bruge en Glow gua sha i enten rosakvarts eller regnbuefluorit.
Med gua sha teknikkerne her vil vi gerne have "åbnet op" i nasiolabial linjerne og det gør du ved at holde en finger eller to fast på læberne, placerer Glow gua sha'en med den rillede ende i næsefoldslinjen og spidsen opad, sådan at du får strukket læberne lidt samtidigt med at du trækker gua sha'en op og ud for at strække ud i næsefoldslinjen. Trykket er medium og gua sha'en er så flad på huden som muligt.

Forestil dig at du strækker i næsefoldslinjen for at øge cirkulationen af både blod og lymfe, så vævet i kindfolderne næres og hydreres indefra.

Gentag bevægelsen et par gange, og slut af med at tage et langt strøg i samme linje hvor du indkluderer mundkrogen med, hold stadig fat i læberne med de andre fingre og glid langsomt gua sha'en op indunder kindbenet og ud mod ørekanten, her vipper du eller ryster du blidt gua sha'en frem og tilbage for at løsne op i muskelvedhæftningerne.

Gentag dette minimum 2 gange mere.
 

Slut gua sha behandlingen af med at bruge den glatte side af Glow gua shaen og  træk opad så stryger vi opover kindbenet og ud mod toppen af øret. På denne måde får vi strukket op i zygmaticus som løber fra mundvigen op over kindbenet mod yderste øjenkrog.

Tillykke! Nu har du strukket godt ud i- og løftet godt op omkring næsefoldslinjen.

Gentag alle teknikker på den anden side af ansigtet.


Sådan går du mest ud af gua sha behandlingen:

  • Gør bevægelserne langsomt.
    Bindevævet skal bruge lidt tid på at blive strukket og løftet og give efter. Musklerne derimod kan godt lide man  går lidt til dem med hurtigere bevægelser og fast tryk, men bindevævet har altså brug for ekstra tid til at give efter.
     
Selvom disse ansigtsøvelser og gua sha teknikker samlet blot er få minutter, så er det få powerfulde minutter, som virkelig kaster resultater af sig, hvis blot du laver dem dagligt.
 
Nikis tip:
Det er altid bedre at gøre lidt hverdag end meget én gang om måneden.
Hvis du dagligt får sluppet de spændinger der sker i løbet af en dag, så undgår du at de hober sig op og sætter sig fast i ansigtet. Hele formålet med ansigtsyoga og gua sha massage er at åbne op for flowet af blod og lymfe i ansigtet, så ansigtsudtrykket forbliver smidigt, blødt og levende.
 
Få din egen Glow gua sha i rosakvarts her.

 

← Ældre Nyere →